intro

torsdag den 29. juli 2010

25.7.10
(kom lige til at lave en fejl p; ipoden,s[der er noget af f'lgende indl;g er der to gange. bare l;s videre s[ kommer forts;ttelsenlidt nede...tror jeg nok.medmindrenoget andet er g[et galt.)

Jeg sidder på Mashad Hostel og gnasker på noget jeg ikke ved hvad er, men nogen af dem har stilke og drengen jeg købte dem af sagde "tree tree", så mon ikke det er en slags blomster. De ligner de der på birketræer, har konsistens som ... Et eller andet lidt blødt uklistret karamel og smag lidt derhen af.

Jeg sidder begravet i hele NEXT STOPs bagage, dr og pakket og stablet - klar til afgang mod Esfahan i aften.

Jeg har en aftale med Mahnaz (hende jeg sad ved siden af i flyveren) om lidt. Vi skal vi skal på teehouse.

Jeg har haft en rigtig fed dag. Havde glæder mig til en dag alene så jeg kunne gå på opdagelse i mit eget tempo og snuse rundt i bazaren og tale med nogen mennesker. Spiste først en falaffel med Kristoffer og begav mig så ind i labyrinterne. Ville først ha taget en slapper i moskeen fordi jeg havde hørt at Iman Khomeini moske skulle være god hvis man ville opleve islam i brug. Men der var på en måde ingen indgang. Måske er det bare sådan moskeer fungerer, men det gav i hvert fald ingrn mening at sætte sig og slappe og suge til sig.
Tilgengæld var det rigtig fedt i bazaren. Alle de mange snørklede veje drillede stedsansen og førte mig gennem et hav af indtryk. Købte en ny blok og har ingen anelse om hvad jeg gav for den fordi pengene er så crazy store tal. Bevarede nogenlunde retningsfornemmelsen, men havde alligevel lige kompasset fremme etpar gange for at sinkre mig at jeg ikke bevægede vig for dybt ind. Kom ind i en nødde/tørret frugt biks og fik lov til at smage på det hele. "du er min kunde - du skal da smage inden du køber". Han havde en masse forskellige rosintyper og hans nabo kom for at forklare mig hvad det var for nogen og hvilke der var til mad og hvilke til bare at spise. Flere af dem kunne jeg slet ikke smage forskel på og andre var helt ens men smagte forskelligt. Og så havde han flere forskellige kvaliteter af samme sort. Købte to slags og cashewnødder og helt hårde tørrede minifigner og så de der birketræspollen der hed tut. Og så købte jeg det der tyndtudrullede tørrede syrlige frugt i æble- og kirsebærvariant. Mums så skal der smovses.

Bagefter fandt jeg mig et fint lilla tørklæde i en bix def hed Hanne til erstatning af det ternede der så småt at jeg bliver nødt til at binde 25.7.10
Jeg sidder på Mashad Hostel og gnasker på noget jeg ikke ved hvad er, men nogen af dem har stilke og drengen jeg købte dem af sagde "tree tree", så mon ikke det er en slags blomster. De ligner de der på birketræer, har konsistens som ... Et eller andet lidt blødt uklistret karamel og smag lidt derhen af.

Jeg sidder begravet i hele NEXT STOPs bagage, dr og pakket og stablet - klar til afgang mod Esfahan i aften.

Jeg har en aftale med Mahnaz (hende jeg sad ved siden af i flyveren) om lidt. Vi skal vi skal på teehouse.

Jeg har haft en rigtig fed dag. Havde glæder mig til en dag alene så jeg kunne gå på opdagelse i mit eget tempo og snuse rundt i bazaren og tale med nogen mennesker. Spiste først en falaffel med Kristoffer og begav mig så ind i labyrinterne. Ville først ha taget en slapper i moskeen fordi jeg havde hørt at Iman Khomeini moske skulle være god hvis man ville opleve islam i brug. Men der var på en måde ingen indgang. Måske er det bare sådan moskeer fungerer, men det gav i hvert fald ingrn mening at sætte sig og slappe og suge til sig.
Tilgengæld var det rigtig fedt i bazaren. Alle de mange snørklede veje drillede stedsansen og førte mig gennem et hav af indtryk. Købte en ny blok og har ingen anelse om hvad jeg gav for den fordi pengene er så crazy store tal. Bevarede nogenlunde retningsfornemmelsen, men havde alligevel lige kompasset fremme etpar gange for at sinkre mig at jeg ikke bevægede vig for dybt ind. Kom ind i en nødde/tørret frugt biks og fik lov til at smage på det hele. "du er min kunde - du skal da smage inden du køber". Han havde en masse forskellige rosintyper og hans nabo kom for at forklare mig hvad det var for nogen og hvilke der var til mad og hvilke til bare at spise. Flere af dem kunne jeg slet ikke smage forskel på og andre var helt ens men smagte forskelligt. Og så havde han flere forskellige kvaliteter af samme sort. Købte to slags og cashewnødder og helt hårde tørrede minifigner og så de der birketræspollen der hed tut. Og så købte jeg det der tyndtudrullede tørrede syrlige frugt i æble- og kirsebærvariant. Mums så skal der smovses.

Bagefter fandt jeg mig et fint lilla tørklæde i en bix def hed Hanne til erstatning af det ternede der så småt at jeg bliver nødt til at binde en kvælende varm knude under hagen før det bliver siddende. Og så fuld fart ud for at nå hjem at møde Mahnaz i tide...og til at smut på perserrønden inden.

---

Mahnaz kom og hentede mig og vi tog en taxi til en park hvor vi gik en lille tur og satte og i et tehus ( der er bare de der traditionelle day beds uberalles) og spiste en is. Minmave satte rumlefrekvensen op (den var allerde ikke for god i forvejen og havde haft nogle hæftige toiletbesøg) til det foruroligende.

Jeg er helt vild med de kranske tehuse. Det er så hyggeligt sidde på daybedsne og stemningen er så fed med vandpiberygende mænd og de bittesmå tekopper der pga størrelsen forhindrer at dereyge alt for store mængder ned i løbet af de 1001 tepauser iranerens holder om dagen.

Mahnaz viste mig hvordan man sidder på den rigtige måde - nemlig i Four lega alias skrædderstillingens der er den traditionelle høflige persiske siddestillingen. Det er yderst uhøfligt at pege sine fodsåler mod andre, så det med at smække benene over kårs kan man godt blive liggende derhjemme.

Menukortet stod på det såkalte penglish. En blaning mellemg engels og persisk der gør det fuldstændig umuligt at læse. Kun som enfelskralende perser eller persisklæsende engelskforstående forstår man det, da det er engelsk skrevet med arpabiske bogstaver.

Vi havde det hyggeligt og interessant samtale inden hun fulgte mig hjem igen. Trafikken var helt sindssyg og jeg lod hende tage styringen totalt så hin tog mig i hånden og hev mig af sted når hun anede et microskopisk hul mellem bilerne.

Tilbage på hotellet var folk ved at være klar til afgang. Jeg smuttede med Kasper over til frugtmanden der bød os på melon 'baglokalet' og næsten ikke ville lade os gå, så vi var lige ved at komme for sent. På vej tilbage plukkede jeg en tale away kyllingkebab som jeg slugte mellem al bagagen mens vi ventede på at de sidste skulle komme tilbage. Kasper og jeg var lige ved at misse bussen fordi min persermave holdt mine fodsåler tømret til squat-toilettets porcelæns'brat i al for lang tid. Men vi nåede den (vi havde kabret en hel publicbus for os selv) og kom fint til banegården.

På banegården faldtjeg i snak med en pige der havde vildeste monobryn og som jeg måtte kigge en ekstre gang på for at være sikker på hun ikke var en tørklædeklædt mand.

I toget kom jeg i kupe med Lærke og Camilla og tre iranske kvinder. Den ene havde været med sin veninde Teheran med den anden for at få lavet en kosmetisk næseoperation. Det er meget normalt i Iran og der bliver udført 70.000 om året. Den tredje var en meget snaksagelig kvinde, der var ivrig efter at høre om regler i dk. Fx var hun megt opsat på at høre om skilsmisseregler og kvinders rettigheder i den forbindelse. I Iran må en mand have op til fire koner og kan indgå midlertidige ægteskaber med kvinder, varende alt fra en halv time til 99 år. Det foregår ofte sådan, at manden har en primær kone med en flot uddannelse og udseende og som på overfladen er perfekt med styr på økonomi og familimæssig baggrund. Med hende er han gift på livstid. Ved siden af kan han så have en eller flere andre koner som han måske er forelsket i eller bare hygger sig med. Dem er han oftest gift med midlertidigt for 99år for at beholde en statusforskel på konerne. Ingen ved noget om de andre koner og de kender ikke til hinanden. Alt bliver holdt hemmeligt udadtil. Hvis naboen opdager det ku han ikke drømme om at afsløre sin hemmelighed, men kan istedet indgå en aftale med manden om at han til gengæld hvis naboen holder tæt vil holde sin mund hvis naboen vil have en ekstra kone.

Mens vi sad ìg talte kom togmanden og bankede på en mio gange for at spørge om 1001 ligegyldige ting. Damen sagde at han håbede på at se os uden tørklæde, men desværre for ham var vi meget ppasselige med at dække os til hver gang det bankede. Tro det eller lad være så er vi (selvom det er møgbesvlrligt) blevet så vant til hijap, at det næsten føles som at være nøjen når det ryger af.

Inden vi lagde os til at sove ( ak al al for sent) sludrede vi tre dk'ere videre på dansk inden vi langt om længe fik slået min hylde ned og lagde os til at sove. Hylden havde den mest fest sengehestes og jeg vågnede konstant hele natten fordi jeg troede jeg var ved at falde ned. Nøk hvor sov vi virkelig dårligt... Og jeg er lige kommet i tanke om at vi skal med nattog tilbage igen og igen videre til Tabriz. puha.en kvælende varm knude under hagen før det bliver siddende. Og så fuld fart ud for at nå hjem at møde Mahnaz i tide...og til at smut på perserrønden inden.

---

Mahnaz kom og hentede mig og vi tog en taxi til en park hvor vi gik en lille tur og satte og i et tehus ( der er bare de der traditionelle day beds uberalles) og spiste en is. Minmave satte rumlefrekvensen op (den var allerde ikke for god i forvejen og havde haft nogle hæftige toiletbesøg) til det foruroligende.

Jeg er helt vild med de kranske tehuse. Det er så hyggeligt sidde på daybedsne og stemningen er så fed med vandpiberygende mænd og de bittesmå tekopper der pga størrelsen forhindrer at dereyge alt for store mængder ned i løbet af de 1001 tepauser iranerens holder om dagen.

Mahnaz viste mig hvordan man sidder på den rigtige måde - nemlig i Four lega alias skrædderstillingens der er den traditionelle høflige persiske siddestillingen. Det er yderst uhøfligt at pege sine fodsåler mod andre, så det med at smække benene over kårs kan man godt blive liggende derhjemme.

Menukortet stod på det såkalte penglish. En blaning mellemg engels og persisk der gør det fuldstændig umuligt at læse. Kun som enfelskralende perser eller persisklæsende engelskforstående forstår man det, da det er engelsk skrevet med arpabiske bogstaver.

Vi havde det hyggeligt og interessant samtale inden hun fulgte mig hjem igen. Trafikken var helt sindssyg og jeg lod hende tage styringen totalt så hin tog mig i hånden og hev mig af sted når hun anede et microskopisk hul mellem bilerne.

Tilbage på hotellet var folk ved at være klar til afgang. Jeg smuttede med Kasper over til frugtmanden der bød os på melon 'baglokalet' og næsten ikke ville lade os gå, så vi var lige ved at komme for sent. På vej tilbage plukkede jeg en tale away kyllingkebab som jeg slugte mellem al bagagen mens vi ventede på at de sidste skulle komme tilbage. Kasper og jeg var lige ved at misse bussen fordi min persermave holdt mine fodsåler tømret til squat-toilettets porcelæns'brat i al for lang tid. Men vi nåede den (vi havde kabret en hel publicbus for os selv) og kom fint til banegården.

På banegården faldtjeg i snak med en pige der havde vildeste monobryn og som jeg måtte kigge en ekstre gang på for at være sikker på hun ikke var en tørklædeklædt mand.

I toget kom jeg i kupe med Lærke og Camilla og tre iranske kvinder. Den ene havde været med sin veninde Teheran med den anden for at få lavet en kosmetisk næseoperation. Det er meget normalt i Iran og der bliver udført 70.000 om året. Den tredje var en meget snaksagelig kvinde, der var ivrig efter at høre om regler i dk. Fx var hun megt opsat på at høre om skilsmisseregler og kvinders rettigheder i den forbindelse. I Iran må en mand have op til fire koner og kan indgå midlertidige ægteskaber med kvinder, varende alt fra en halv time til 99 år. Det foregår ofte sådan, at manden har en primær kone med en flot uddannelse og udseende og som på overfladen er perfekt med styr på økonomi og familimæssig baggrund. Med hende er han gift på livstid. Ved siden af kan han så have en eller flere andre koner som han måske er forelsket i eller bare hygger sig med. Dem er han oftest gift med midlertidigt for 99år for at beholde en statusforskel på konerne. Ingen ved noget om de andre koner og de kender ikke til hinanden. Alt bliver holdt hemmeligt udadtil. Hvis naboen opdager det ku han ikke drømme om at afsløre sin hemmelighed, men kan istedet indgå en aftale med manden om at han til gengæld hvis naboen holder tæt vil holde sin mund hvis naboen vil have en ekstra kone.

Mens vi sad ìg talte kom togmanden og bankede på en mio gange for at spørge om 1001 ligegyldige ting. Damen sagde at han håbede på at se os uden tørklæde, men desværre for ham var vi meget ppasselige med at dække os til hver gang det bankede. Tro det eller lad være så er vi (selvom det er møgbesvlrligt) blevet så vant til hijap, at det næsten føles som at være nøjen når det ryger af.

Inden vi lagde os til at sove ( ak al al for sent) sludrede vi tre dk'ere videre på dansk inden vi langt om længe fik slået min hylde ned og lagde os til at sove. Hylden havde den mest fest sengehestes og jeg vågnede konstant hele natten fordi jeg troede jeg var ved at falde ned. Nøk hvor sov vi virkelig dårligt... Og jeg er lige kommet i tanke om at vi skal med nattog tilbage igen og igen videre til Tabriz. puha.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar