intro

lørdag den 14. august 2010

04.08.10
Vi startede dagen med at lave noget Gruppereflektion over nogle af de ting vi havde oplevet i Iran. Desværre var det ret usystematisk og jeg synes ikke vi brugte nok tid på det.

Og så tog vi afsted på en meget lang dag for at se nogle forskellige seværdigheder. Jeg beklager, men det var simpelthen noget af det mest meningsløse jeg har oplevet. Nune er rigtig sød og hun har uden tvivl gjort sig umage med at stykke programmet sammen til os, men det er så fyldt med ting vi ikke gider og som ikke har noget med next stops mission at gøre. Og så har hun slæbt nogle venner med som ikke laver andet end at ryge og drikke og skabe dårlig stemning i bussen.

Vi havde alle sammen glædet os til at se den totalsmadrede spøgelsesbyen Agdam, men vi fik kun lov at se den fra udkanten.

Vi oksede rund og kørte så mange timer uden at få noget at spise, at der var flere af os der gik helt kolde og fik det dårligt. De armenier forstår åbentbart ingenting. Den var halv syv før vi holdt ind for at få frokost og så bestod det af Hvidt brød og kogt fisk med øjnene og gælderne splattet lige op i hovedet på mig, så jeg måtte gå for ikke at komme til at kaste op. Så ingen mad til mig.

Intet under jeg havde det skidt, da vi kom tilbage til byen. Vi tog ikke engang tilbage til hotellet, men direkte til et møde med nogle unge politisk aktive. Det var rigtig spændende, men hvor havde det dog bare været fedt hvis dagen ikke havde været så sindssyg at det var svært at samle sig. Mødet blev af samme grund også kortet ned hvilket var virkelig ærgerligt, da det netop er den slags arrangementer vi er taget af sted for.

Efter mødet var der bbq-party, men jeg var så smadret og sur over den dårlige planlægning, at jeg ikke tog af sted. I stedet tog jeg med Karina og Vibeke hjem til en af de unge karabakh'ere og så hvordan hun boede. Det var, på trods af svækkede krafter, en god oplevelse. Hun boede sammen med sine forældre og søster. Her er det normalt at man bor hjemme indtil nan bliver gift. Og forældrene betaler alt for en. Selv cafebesøg og telefonregning. Når man så bliver gift, sørger fsmilen for at der bliver købt alt hvad der er brug for i et nyt hjem. Fx kan det var at den ene onkel køber en vaskemaskine og den anden et tv. Hvis man bliver skilt flytter man hjem til sine forældre igen. Og hvis ikke man gør det er det virkelig et tabu folk vil opfatte familien som dårlig.
Til sidst kastede Vibeke op af udmattelse efter turen og vi tog hjem.

Spiste en is da vi kom tilbage på hotellet ved midnatstid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar