06.08.10
Tog ud for at spise morgenmad på en cafe og fik for første gang noget med proteiner og noget andet end bare hvidtbrød. Til gengæld var tjenerne temmeligt dårlige til at holde styr på hvad vi havde bestilt og således gik det til, at det ene bord fik deres morgenmad før mit bord overhovedet havde nået at bestille. Og først da alle var færdige med at spise fik jeg mine drikkevarer.

Efter morgenmaden tog vi på museum. Måske var det nationalmuseet, men som så tit var kommunikationen ikke så god, så jeg er faktisk ikke sikker. Der var nogle meget fine ting og det var et rigtig flot museum. Hvis jeg havde kunnet sætte det ind i en kontekst havde det sikkert også været spændende.

Yeravan virker som en rigtig fin by. Her er et udbredt cafeliv med cafeer uberalles. Vi satte os på en af dem i en park og jeg fik en dejlig chokoladeis. Derefter stod den på endnu et museum og jeg syntes det var røvsygt.

Det er begyndt at gå mig på, at vi laver nogle ting i gruppen som ingen af os gider og som vi ikke rigtig får noget ud af. Og det er ikke bare os, det er også G og og  K. Og jeg fatter ikke hvorfor det overhovedet er med på programmet. Armenierne gider det heller ikke selv. Så slæber de os over på et museum og sætter sig og hænger eller render rundt og taler i telefon.

Efter det ultrakedelige museum tog mig og Vibeke tilbage til hotellet og slappede den lidt. Jeg er virkelig i underskud af afslapning. det blir så godt at komme hjem. Blev enig med Lærkeom at vi sagtens kunne rejse videre, men at det bare er hårdt at være så mange mennesker om at enes om hvad der skal ske. Det ku bare ha været lykken at være blevet alene eller et par stykker i Iran. Talte med tæppehandleren om at tage med ham ud at opkøbe tæpper hos nomaderne.

Gik på opdagelse i et vaskeægte armensk supermarket med Stig om aftenen. De havde alt i verden, selv Lurpak.