intro

lørdag den 14. august 2010

08.08.10
Dagen i går sluttede på den mest dejlige måde jeg nu tænke mig. De fleste tog i byen, men jeg og Lærke, Jesper, Kasper og Kristoffer blev liggende på taget og sludrede. På et tidspunkt midt om natten gik vi ind på gangen og lavede danseøvelser instrueret af Jesper (han danser sammen med Ditte Højgarard fra semi). Det var så super hyggeligt og jeg endte med at falde i søvn på gulvet under en afspændingsøvelse.

Og det var så dejligt at kunne sove til jeg vågnede af mig selv og bare tage det roligt til morgen. Mig, Lærke og Jesper udnyttede den gode arkustik på gangen og sang morgensang mellem chokolademaderne og vandmelonen.

I det hele taget har det bare været ensuper dejligdag i dag. Det har været så rart at have fridag og tid til at fise lidt rundt i Yeravan og opleve byen fra andre vinkler end fra busvinduet på alle de travle udflugtsdage. Det er faktisk en rigtig lækker på. Nu skal jeg ikke forsge at gøre mig klog på mode, men hvis man er shoppingmenneske er det vist ikke lige stedet, men det er en rigtig stemningsfyldt by med sådan en hyggelig atmosfære. Elsker at der er cafeer overalt. på den mindste lille frieplet er der lige blevet plads til en cafe.

Og så skylder jegvistlige Armenien og armenierne en undskyldning. Jo, jeg blev skide irriteret på de skvathoveder de første par dage, men dem jeg harmødt i byen og talt med hilst på her har virkeligværeg fine og flinke mennesker. Og Nune og hendes venner har virkelig været hjælpsomme.

Vi tog en taxa til centrum og metroen videre derfra til en eller anden station hvor der efter sigende skulle være noget market af en art. Uden for metroen mødte vi en ung gut, Arthur, med sin guitar på ryggen som anbefalede hængeudsteder, og vi morede os over at billetterne til metroen her er små lyserøde poletter.
Vi ankom til markedet, der viste sig at være en sovjetstilens svar på ro's torv og det var simpelthen det mest gyselige af det gyselige man kan forestille sig. Men det var oplevelslen værd.

Tilbage i centrum skiltes jeg fra de andre for at finde noget traditionelt armensk mad (de andre ville ha sushi) og finde et sted jeg kunne slappe af. Men sådan gik det ikke, for jeg mødte Arthur ved springvandet og han slæbte mig, på mit spørgsmål om armensk restaurant, hen til en sted der serverede ravioli i alle mulige afskygninger og jeg må sige det var veldig godt selvom juicen til 2000 dram var noget overvurderet. Resten af dagen brugte jeg i Arthurs selskab først med at vade rundt i byen og se hans fremlægning af byen med monument (ved ikke for hvad), statuer og kunstudstilling. Det var en skæg måde at opleve byen på og helt sikkert med til at redde mit indtryg af Armenien. Han var sjov at snakke med med hans skægge holdning om armeniere som grimme og kedeligt ueuropæiske. Selv var han bosat med sin familie i Moskva og på ferie hos sin bedstemor. Vi satte os over i en park (en af de få der ikke var oversået med cafeer) og han spillede guitar og sang rusiske sovjetpunkersange inden vi satte os over til en lille gruppe unge og spillede 'mafia'. De var alle armenier bosat itjekkiet og på ferie hos deres familie i yeravan.

Jeg endte alligevel med at få min traditionelle armenske madoplevelse. Og det endda i allerbedste stil på en traditionel armensk restaurent med traditionelt orkester og indretning med gamle instrumenter og service. Så stod den ellers på tolma, qyufta og forskellige småretter, blandt andet det sædvanlige flade brød og mystiske ostestrimler. Til dessert var der fårehjerne i spejlæg. Mægtig interessant, men det bliver nok aldrig min livret.

Tilbage på hostel fik vi pakket og kl 1 var der afgang til lufthavnen hvor de fleste forsøgte sig med en lille lur inden en langvarrig tjeck in.    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar