05.08.10
Endnu en sindssyg dag med armenierne. Det er virkelig sindssygt at to nabolande kan være så forskellige og have så forskellig kultur. Lige så vild jegvar med Iran og iranerne lige så pissed er jeg på Karabakh, Armenien og armenerne. De driver mig mildest talt til vandvid!

Vi har generelt haft et problem med at komme til tiden i den her gruppe og jeg har virkelig gjort mig umage med ikke at komme for sent, for det er bare så irriterende at blive f
Rsinket hele tiden.
Idag skulle vi mødes kl. 9 og G og K havde virkelig understreget hvor vigtigt det var at vi kom til tiden, for turen til yeravan ville tage ti timer og vi skulle gøre seværdighedsstop undervejs. Og for en gangs skyld var alle klar til tiden undtagen armenierne. Og det var ikke bare ti min som når vores egen gruppe bliver forsinket. Vi sad i bussen og ventede en time. De stod først op da vi havde pakket bussen og så skulle de lige drikke kaffe og ryge. Hele gruppen var simpelthen så sur og vi havde aldermest Lust gil bare at køre fra dem. Det der irriterede mig mest var at de ikke selv fattede at de gerne måtte tage at skynde sig. Og når vi sagde det til dem grinede de bare og sagde at vi ikke var sure. Da vi endelig kom afsted gjorde vi hele tiden stop for lige det ene og det andet. Klokken blev over 12 før vi forlod byen.

Jeg introducerede morderlegen for gruppen og jegvar allerede dræbt Gwen med Jacobs sure sok og Kasper med min ipod. Næste offer er David, der skal dræbes med en øl. 

Blev køresyg i hårnålesvingene i bjergene mellem Karabakh og Armenien. 

Vi gjorde stop en by for at få en snack og armenierne sagde max 20 min, men jeg brød ind og sagde at det altså ikke kunne nytte noget at vi ikke holdt en rigtig frokostpause når vi skulle så langtcog ikke havde fået andet end hvidt brød siden vi krydsede grænsen fra Iran. 

Jeg fandt en god biks hvor vi var et par stykker, der spiste nogle durumruller af en art hvor fyldet var noget nær sprødstægte kartoffelstrimler og nogle med spinat. Det var vildt godt og det bedste jeg har fået i Armenien indtil videre. 

Landskabet blev virkeligt smukt i takt med at vi kom længere ind i landet. Det mindede lidt om nogle af de steder mig og far Thomas var i Arizona og Utah. Vi stoppede for at se en kirke, der lå på toppen af en top i de smukkeste omgivelser. Aner ikke hvad kirken hed eller hvad der var særligt ved den ud over at alle armenier kender den. 

Det har virkeligt været et kendetegn fra denne tur at vi har set en masse uden at få at vide hvad det er er. Museer uden at vide om hvad og møder med folk jeg ikke ved hvem er. Vildt irriterende. Og det er ikke fordi jeg ikke har spurgt. Fx havde de arrangeret at vi skulle mødes med nogle dansktalende armeniere, men jeg fandt aldrig ud af hvad de lavede i dk.

Efter kirken tog vi til vinsmagning et eller andet sted og Mette gjorde indtryk med sin viden om vin. Hendes far er åbentbart vinbrygger eller hvad det hedder. Kunne kun lide en af vinene, men det var sjovt.

Vi havde stadig adskillige timer tilbage i bussen og det var allerede mørkt. Synes det var hårdt og armenierne havde åbentbart ikke tænkt sig at vi skulle have aftensmad. Da vi endelig var fremme ved 1tiden var der nogen af de andre, der bestilte pizza, men jeg var bare så smadret, at jeg faldt pladask i søvn.