25.7.10
(kom lige til at lave en fejl p; ipoden,s[der er noget af f'lgende indl;g er der to gange. bare l;s videre s[ kommer forts;ttelsenlidt nede...tror jeg nok.medmindrenoget andet er g[et galt.)
Jeg sidder på Mashad Hostel og gnasker på noget jeg ikke ved hvad er, men nogen af dem har stilke og drengen jeg købte dem af sagde "tree tree", så mon ikke det er en slags blomster. De ligner de der på birketræer, har konsistens som ... Et eller andet lidt blødt uklistret karamel og smag lidt derhen af.
Jeg sidder begravet i hele NEXT STOPs bagage, dr og pakket og stablet - klar til afgang mod Esfahan i aften.
Jeg har en aftale med Mahnaz (hende jeg sad ved siden af i flyveren) om lidt. Vi skal vi skal på teehouse.
Jeg har haft en rigtig fed dag. Havde glæder mig til en dag alene så jeg kunne gå på opdagelse i mit eget tempo og snuse rundt i bazaren og tale med nogen mennesker. Spiste først en falaffel med Kristoffer og begav mig så ind i labyrinterne. Ville først ha taget en slapper i moskeen fordi jeg havde hørt at Iman Khomeini moske skulle være god hvis man ville opleve islam i brug. Men der var på en måde ingen indgang. Måske er det bare sådan moskeer fungerer, men det gav i hvert fald ingrn mening at sætte sig og slappe og suge til sig.
Tilgengæld var det rigtig fedt i bazaren. Alle de mange snørklede veje drillede stedsansen og førte mig gennem et hav af indtryk. Købte en ny blok og har ingen anelse om hvad jeg gav for den fordi pengene er så crazy store tal. Bevarede nogenlunde retningsfornemmelsen, men havde alligevel lige kompasset fremme etpar gange for at sinkre mig at jeg ikke bevægede vig for dybt ind. Kom ind i en nødde/tørret frugt biks og fik lov til at smage på det hele. "du er min kunde - du skal da smage inden du køber". Han havde en masse forskellige rosintyper og hans nabo kom for at forklare mig hvad det var for nogen og hvilke der var til mad og hvilke til bare at spise. Flere af dem kunne jeg slet ikke smage forskel på og andre var helt ens men smagte forskelligt. Og så havde han flere forskellige kvaliteter af samme sort. Købte to slags og cashewnødder og helt hårde tørrede minifigner og så de der birketræspollen der hed tut. Og så købte jeg det der tyndtudrullede tørrede syrlige frugt i æble- og kirsebærvariant. Mums så skal der smovses.
Bagefter fandt jeg mig et fint lilla tørklæde i en bix def hed Hanne til erstatning af det ternede der så småt at jeg bliver nødt til at binde 25.7.10
Jeg sidder på Mashad Hostel og gnasker på noget jeg ikke ved hvad er, men nogen af dem har stilke og drengen jeg købte dem af sagde "tree tree", så mon ikke det er en slags blomster. De ligner de der på birketræer, har konsistens som ... Et eller andet lidt blødt uklistret karamel og smag lidt derhen af.
Jeg sidder begravet i hele NEXT STOPs bagage, dr og pakket og stablet - klar til afgang mod Esfahan i aften.
Jeg har en aftale med Mahnaz (hende jeg sad ved siden af i flyveren) om lidt. Vi skal vi skal på teehouse.
Jeg har haft en rigtig fed dag. Havde glæder mig til en dag alene så jeg kunne gå på opdagelse i mit eget tempo og snuse rundt i bazaren og tale med nogen mennesker. Spiste først en falaffel med Kristoffer og begav mig så ind i labyrinterne. Ville først ha taget en slapper i moskeen fordi jeg havde hørt at Iman Khomeini moske skulle være god hvis man ville opleve islam i brug. Men der var på en måde ingen indgang. Måske er det bare sådan moskeer fungerer, men det gav i hvert fald ingrn mening at sætte sig og slappe og suge til sig.
Tilgengæld var det rigtig fedt i bazaren. Alle de mange snørklede veje drillede stedsansen og førte mig gennem et hav af indtryk. Købte en ny blok og har ingen anelse om hvad jeg gav for den fordi pengene er så crazy store tal. Bevarede nogenlunde retningsfornemmelsen, men havde alligevel lige kompasset fremme etpar gange for at sinkre mig at jeg ikke bevægede vig for dybt ind. Kom ind i en nødde/tørret frugt biks og fik lov til at smage på det hele. "du er min kunde - du skal da smage inden du køber". Han havde en masse forskellige rosintyper og hans nabo kom for at forklare mig hvad det var for nogen og hvilke der var til mad og hvilke til bare at spise. Flere af dem kunne jeg slet ikke smage forskel på og andre var helt ens men smagte forskelligt. Og så havde han flere forskellige kvaliteter af samme sort. Købte to slags og cashewnødder og helt hårde tørrede minifigner og så de der birketræspollen der hed tut. Og så købte jeg det der tyndtudrullede tørrede syrlige frugt i æble- og kirsebærvariant. Mums så skal der smovses.
Bagefter fandt jeg mig et fint lilla tørklæde i en bix def hed Hanne til erstatning af det ternede der så småt at jeg bliver nødt til at binde en kvælende varm knude under hagen før det bliver siddende. Og så fuld fart ud for at nå hjem at møde Mahnaz i tide...og til at smut på perserrønden inden.
---
Mahnaz kom og hentede mig og vi tog en taxi til en park hvor vi gik en lille tur og satte og i et tehus ( der er bare de der traditionelle day beds uberalles) og spiste en is. Minmave satte rumlefrekvensen op (den var allerde ikke for god i forvejen og havde haft nogle hæftige toiletbesøg) til det foruroligende.
Jeg er helt vild med de kranske tehuse. Det er så hyggeligt sidde på daybedsne og stemningen er så fed med vandpiberygende mænd og de bittesmå tekopper der pga størrelsen forhindrer at dereyge alt for store mængder ned i løbet af de 1001 tepauser iranerens holder om dagen.
Mahnaz viste mig hvordan man sidder på den rigtige måde - nemlig i Four lega alias skrædderstillingens der er den traditionelle høflige persiske siddestillingen. Det er yderst uhøfligt at pege sine fodsåler mod andre, så det med at smække benene over kårs kan man godt blive liggende derhjemme.
Menukortet stod på det såkalte penglish. En blaning mellemg engels og persisk der gør det fuldstændig umuligt at læse. Kun som enfelskralende perser eller persisklæsende engelskforstående forstår man det, da det er engelsk skrevet med arpabiske bogstaver.
Vi havde det hyggeligt og interessant samtale inden hun fulgte mig hjem igen. Trafikken var helt sindssyg og jeg lod hende tage styringen totalt så hin tog mig i hånden og hev mig af sted når hun anede et microskopisk hul mellem bilerne.
Tilbage på hotellet var folk ved at være klar til afgang. Jeg smuttede med Kasper over til frugtmanden der bød os på melon 'baglokalet' og næsten ikke ville lade os gå, så vi var lige ved at komme for sent. På vej tilbage plukkede jeg en tale away kyllingkebab som jeg slugte mellem al bagagen mens vi ventede på at de sidste skulle komme tilbage. Kasper og jeg var lige ved at misse bussen fordi min persermave holdt mine fodsåler tømret til squat-toilettets porcelæns'brat i al for lang tid. Men vi nåede den (vi havde kabret en hel publicbus for os selv) og kom fint til banegården.
På banegården faldtjeg i snak med en pige der havde vildeste monobryn og som jeg måtte kigge en ekstre gang på for at være sikker på hun ikke var en tørklædeklædt mand.
I toget kom jeg i kupe med Lærke og Camilla og tre iranske kvinder. Den ene havde været med sin veninde Teheran med den anden for at få lavet en kosmetisk næseoperation. Det er meget normalt i Iran og der bliver udført 70.000 om året. Den tredje var en meget snaksagelig kvinde, der var ivrig efter at høre om regler i dk. Fx var hun megt opsat på at høre om skilsmisseregler og kvinders rettigheder i den forbindelse. I Iran må en mand have op til fire koner og kan indgå midlertidige ægteskaber med kvinder, varende alt fra en halv time til 99 år. Det foregår ofte sådan, at manden har en primær kone med en flot uddannelse og udseende og som på overfladen er perfekt med styr på økonomi og familimæssig baggrund. Med hende er han gift på livstid. Ved siden af kan han så have en eller flere andre koner som han måske er forelsket i eller bare hygger sig med. Dem er han oftest gift med midlertidigt for 99år for at beholde en statusforskel på konerne. Ingen ved noget om de andre koner og de kender ikke til hinanden. Alt bliver holdt hemmeligt udadtil. Hvis naboen opdager det ku han ikke drømme om at afsløre sin hemmelighed, men kan istedet indgå en aftale med manden om at han til gengæld hvis naboen holder tæt vil holde sin mund hvis naboen vil have en ekstra kone.
Mens vi sad ìg talte kom togmanden og bankede på en mio gange for at spørge om 1001 ligegyldige ting. Damen sagde at han håbede på at se os uden tørklæde, men desværre for ham var vi meget ppasselige med at dække os til hver gang det bankede. Tro det eller lad være så er vi (selvom det er møgbesvlrligt) blevet så vant til hijap, at det næsten føles som at være nøjen når det ryger af.
Inden vi lagde os til at sove ( ak al al for sent) sludrede vi tre dk'ere videre på dansk inden vi langt om længe fik slået min hylde ned og lagde os til at sove. Hylden havde den mest fest sengehestes og jeg vågnede konstant hele natten fordi jeg troede jeg var ved at falde ned. Nøk hvor sov vi virkelig dårligt... Og jeg er lige kommet i tanke om at vi skal med nattog tilbage igen og igen videre til Tabriz. puha.en kvælende varm knude under hagen før det bliver siddende. Og så fuld fart ud for at nå hjem at møde Mahnaz i tide...og til at smut på perserrønden inden.
---
Mahnaz kom og hentede mig og vi tog en taxi til en park hvor vi gik en lille tur og satte og i et tehus ( der er bare de der traditionelle day beds uberalles) og spiste en is. Minmave satte rumlefrekvensen op (den var allerde ikke for god i forvejen og havde haft nogle hæftige toiletbesøg) til det foruroligende.
Jeg er helt vild med de kranske tehuse. Det er så hyggeligt sidde på daybedsne og stemningen er så fed med vandpiberygende mænd og de bittesmå tekopper der pga størrelsen forhindrer at dereyge alt for store mængder ned i løbet af de 1001 tepauser iranerens holder om dagen.
Mahnaz viste mig hvordan man sidder på den rigtige måde - nemlig i Four lega alias skrædderstillingens der er den traditionelle høflige persiske siddestillingen. Det er yderst uhøfligt at pege sine fodsåler mod andre, så det med at smække benene over kårs kan man godt blive liggende derhjemme.
Menukortet stod på det såkalte penglish. En blaning mellemg engels og persisk der gør det fuldstændig umuligt at læse. Kun som enfelskralende perser eller persisklæsende engelskforstående forstår man det, da det er engelsk skrevet med arpabiske bogstaver.
Vi havde det hyggeligt og interessant samtale inden hun fulgte mig hjem igen. Trafikken var helt sindssyg og jeg lod hende tage styringen totalt så hin tog mig i hånden og hev mig af sted når hun anede et microskopisk hul mellem bilerne.
Tilbage på hotellet var folk ved at være klar til afgang. Jeg smuttede med Kasper over til frugtmanden der bød os på melon 'baglokalet' og næsten ikke ville lade os gå, så vi var lige ved at komme for sent. På vej tilbage plukkede jeg en tale away kyllingkebab som jeg slugte mellem al bagagen mens vi ventede på at de sidste skulle komme tilbage. Kasper og jeg var lige ved at misse bussen fordi min persermave holdt mine fodsåler tømret til squat-toilettets porcelæns'brat i al for lang tid. Men vi nåede den (vi havde kabret en hel publicbus for os selv) og kom fint til banegården.
På banegården faldtjeg i snak med en pige der havde vildeste monobryn og som jeg måtte kigge en ekstre gang på for at være sikker på hun ikke var en tørklædeklædt mand.
I toget kom jeg i kupe med Lærke og Camilla og tre iranske kvinder. Den ene havde været med sin veninde Teheran med den anden for at få lavet en kosmetisk næseoperation. Det er meget normalt i Iran og der bliver udført 70.000 om året. Den tredje var en meget snaksagelig kvinde, der var ivrig efter at høre om regler i dk. Fx var hun megt opsat på at høre om skilsmisseregler og kvinders rettigheder i den forbindelse. I Iran må en mand have op til fire koner og kan indgå midlertidige ægteskaber med kvinder, varende alt fra en halv time til 99 år. Det foregår ofte sådan, at manden har en primær kone med en flot uddannelse og udseende og som på overfladen er perfekt med styr på økonomi og familimæssig baggrund. Med hende er han gift på livstid. Ved siden af kan han så have en eller flere andre koner som han måske er forelsket i eller bare hygger sig med. Dem er han oftest gift med midlertidigt for 99år for at beholde en statusforskel på konerne. Ingen ved noget om de andre koner og de kender ikke til hinanden. Alt bliver holdt hemmeligt udadtil. Hvis naboen opdager det ku han ikke drømme om at afsløre sin hemmelighed, men kan istedet indgå en aftale med manden om at han til gengæld hvis naboen holder tæt vil holde sin mund hvis naboen vil have en ekstra kone.
Mens vi sad ìg talte kom togmanden og bankede på en mio gange for at spørge om 1001 ligegyldige ting. Damen sagde at han håbede på at se os uden tørklæde, men desværre for ham var vi meget ppasselige med at dække os til hver gang det bankede. Tro det eller lad være så er vi (selvom det er møgbesvlrligt) blevet så vant til hijap, at det næsten føles som at være nøjen når det ryger af.
Inden vi lagde os til at sove ( ak al al for sent) sludrede vi tre dk'ere videre på dansk inden vi langt om længe fik slået min hylde ned og lagde os til at sove. Hylden havde den mest fest sengehestes og jeg vågnede konstant hele natten fordi jeg troede jeg var ved at falde ned. Nøk hvor sov vi virkelig dårligt... Og jeg er lige kommet i tanke om at vi skal med nattog tilbage igen og igen videre til Tabriz. puha.
torsdag den 29. juli 2010
28.7.10
Var mega træt da jeg vågnede. Det var en hård dag i går.
Folk kom som sædvanligt for sent, så vi kom først sent hen til Iman moske. Den var tilgengæld virkelig overvældelnde smuk. Helt overvældende. Mig og Louise formåede nok engang at blive væk fra gruppen på vej derover, men mødte til gengæld nogle fine mennesker på vejen.
Kvindemoskeen var lukket, så jeg håber vi når den i morgen. I stedet fik vi fritid til at rende rundt og mig og Karina gik på powershopping og hyggede os gevaldigt med at kigge på smykker og drikke the med tæppehandleren.
Senere tullede jeg lidt rundt og så påhåndværkere der arbejdede. Fandt fx ud af hvordan malingen bliver glansfuld på de der skåle ved at varme dem over ild. Jeg overværede håndværkerens undervise sine ele er i hvordan de små prikker skal laves.
Vi tog en taxa til Jolfa og så denne armenske bydel og to katedraler. Det var flot men jeg var så træt, at jeg ikke fik så meget ud af det. Fik mere id af den dejlige is med kakaomælkene jeg sluprede bagefter.
Kom sent tilbage på hotellet og spiste en kebab på hjørnet. For første gang en næsten ægte durumhvede. Mums.
Var mega træt da jeg vågnede. Det var en hård dag i går.
Folk kom som sædvanligt for sent, så vi kom først sent hen til Iman moske. Den var tilgengæld virkelig overvældelnde smuk. Helt overvældende. Mig og Louise formåede nok engang at blive væk fra gruppen på vej derover, men mødte til gengæld nogle fine mennesker på vejen.
Kvindemoskeen var lukket, så jeg håber vi når den i morgen. I stedet fik vi fritid til at rende rundt og mig og Karina gik på powershopping og hyggede os gevaldigt med at kigge på smykker og drikke the med tæppehandleren.
Senere tullede jeg lidt rundt og så påhåndværkere der arbejdede. Fandt fx ud af hvordan malingen bliver glansfuld på de der skåle ved at varme dem over ild. Jeg overværede håndværkerens undervise sine ele er i hvordan de små prikker skal laves.
Vi tog en taxa til Jolfa og så denne armenske bydel og to katedraler. Det var flot men jeg var så træt, at jeg ikke fik så meget ud af det. Fik mere id af den dejlige is med kakaomælkene jeg sluprede bagefter.
Kom sent tilbage på hotellet og spiste en kebab på hjørnet. For første gang en næsten ægte durumhvede. Mums.
søndag den 25. juli 2010
To protect your privacy, remote images are blocked in this message. Display images
"Iran? Hvad vil du i Iran? Er Iran ikke farligt?"
Folks reaktioner har været alt fra forestillinger om atomsprængende
terrorangreb til kriminelle voldtægts angreb og piskeslag efterfulgt
af henrettelser af uskyldige ved stening eller hængning. "Hvorfor vil
du dog derhen?" det vil jeg for at opleve at Iran også er andet end
det.
Tag det roligt. Det farligeste i Iran er trafikken. I første omgang
fordi den er sindssyg med 6vejbaner og modkørende i ensrettede gader
og fordi den grønne mand er ledsaget af teksten "cross with Care" (det
gælder om at gå i er jævn tempo uden at tøve eller gå tilvage mens man
ligner en milion, der er dyr at betale erstatning til). I anden omgang
fordi dens udstødning er med. Til at gøre Teheran til verdens 3. Mest
forurenede by.
"Iran? Hvad vil du i Iran? Er Iran ikke farligt?"
Folks reaktioner har været alt fra forestillinger om atomsprængende
terrorangreb til kriminelle voldtægts angreb og piskeslag efterfulgt
af henrettelser af uskyldige ved stening eller hængning. "Hvorfor vil
du dog derhen?" det vil jeg for at opleve at Iran også er andet end
det.
Tag det roligt. Det farligeste i Iran er trafikken. I første omgang
fordi den er sindssyg med 6vejbaner og modkørende i ensrettede gader
og fordi den grønne mand er ledsaget af teksten "cross with Care" (det
gælder om at gå i er jævn tempo uden at tøve eller gå tilvage mens man
ligner en milion, der er dyr at betale erstatning til). I anden omgang
fordi dens udstødning er med. Til at gøre Teheran til verdens 3. Mest
forurenede by.
Så er jeg ankommet til Teheran. Og er vågnet efter en meget kort nat.
Jeg har endnu ikke helt styr på tiden - af yderst praktiske årsager,
er Iran ikke bare to timer foran dk, men hele smarte to og en halv
time foran. Nåede hotelet og sengen kl halv seks i morges, og er nu
vågnet kl. 7.45. Så det er jo herligt, og jeg er ikke spor træt, nej.
Og hvorfor er jeg så vågnet? Jo, det skal jeg sige jer! Mit hovedgærde
er lige klods op af den mest traffikerede vej jeg nogensinde har
oplevet... Nåh ja, og så jeg kan jeg mærke udstødningen fra bilerne
sive ind gennem det utætte vindue og ned i mine lunger.
Rejsen gik rigtig fint. Fant hurtigt de andre NEXT STOP Iranere i
lufthavnen og inden længe befandt vi os i Vien.
På flyet til teheran sad jeg mellem to iranske kvinder og den ene
talte jeg (til den andens fortrydelse) med uafbrudt i alle de 4 timer
turen varede. Fik næsten styr på den politik og historie jeg ikke har
nået at få styr på hjemmefra.
Jeg har endnu ikke helt styr på tiden - af yderst praktiske årsager,
er Iran ikke bare to timer foran dk, men hele smarte to og en halv
time foran. Nåede hotelet og sengen kl halv seks i morges, og er nu
vågnet kl. 7.45. Så det er jo herligt, og jeg er ikke spor træt, nej.
Og hvorfor er jeg så vågnet? Jo, det skal jeg sige jer! Mit hovedgærde
er lige klods op af den mest traffikerede vej jeg nogensinde har
oplevet... Nåh ja, og så jeg kan jeg mærke udstødningen fra bilerne
sive ind gennem det utætte vindue og ned i mine lunger.
Rejsen gik rigtig fint. Fant hurtigt de andre NEXT STOP Iranere i
lufthavnen og inden længe befandt vi os i Vien.
På flyet til teheran sad jeg mellem to iranske kvinder og den ene
talte jeg (til den andens fortrydelse) med uafbrudt i alle de 4 timer
turen varede. Fik næsten styr på den politik og historie jeg ikke har
nået at få styr på hjemmefra.
Next stop IRAN
Om kort tid tager jeg til Iran med Mellemfolkeligt Samvirke og 15
andre nysgerrige, videbegærlige og eventyrlystne Next Stop Iranere.
Vi har hver især vores bevæggrunde for at tage af sted, hver vores mission.
Med en baggrund inden for den danske folkeskole, kan jeg ikke lade
være med at interesere mig for de undervisningsmæssige forhold her.
Iran har et fantastisk højst uddannelses niveau...og et fantastisk
højt arbejdsløshedsniveau. Skolebørnene har sommerferie nu, men mon
ikke der kan lade sig gøre at snuse lidt op om undervisningssysremet
alligevel?
Hvordan bærer de sig ad?
Iran er verdens eneste teokrati. Det er klart, at præstestyret må have
betydning for individets liv og hverdag. Spørgsmålet er hvordan. Hvad
betyder det rent faktisk for fru Kharoui og hendes familie at de er
underlagt en regering, der er så langt væk fra sækularisering som
overhovedet muligt?
Hvordan bliver den almindelige iranske pige og dreng opdraget?ser
opdragelsen forskellig ud derhjemme og i skolen? Hvordan ser
almindelige iraners hverdag ud og hvordan skiller Hr. Kharouis sig ud
fra fruens? Og ikke mindst: hvordan er præsten underlagt præstestyret?
Jeg forestiller mig, at jeg i den kultur, der afspejles af
præstestyret på trods af store forskelle fra den jeg selv er vokset op
i, kan finde ligheder med min egen. Hvordan er iranerens værdigrundlag
i forhold til fx kærlighed og venskab?
Om kort tid tager jeg til Iran med Mellemfolkeligt Samvirke og 15
andre nysgerrige, videbegærlige og eventyrlystne Next Stop Iranere.
Vi har hver især vores bevæggrunde for at tage af sted, hver vores mission.
Med en baggrund inden for den danske folkeskole, kan jeg ikke lade
være med at interesere mig for de undervisningsmæssige forhold her.
Iran har et fantastisk højst uddannelses niveau...og et fantastisk
højt arbejdsløshedsniveau. Skolebørnene har sommerferie nu, men mon
ikke der kan lade sig gøre at snuse lidt op om undervisningssysremet
alligevel?
Hvordan bærer de sig ad?
Iran er verdens eneste teokrati. Det er klart, at præstestyret må have
betydning for individets liv og hverdag. Spørgsmålet er hvordan. Hvad
betyder det rent faktisk for fru Kharoui og hendes familie at de er
underlagt en regering, der er så langt væk fra sækularisering som
overhovedet muligt?
Hvordan bliver den almindelige iranske pige og dreng opdraget?ser
opdragelsen forskellig ud derhjemme og i skolen? Hvordan ser
almindelige iraners hverdag ud og hvordan skiller Hr. Kharouis sig ud
fra fruens? Og ikke mindst: hvordan er præsten underlagt præstestyret?
Jeg forestiller mig, at jeg i den kultur, der afspejles af
præstestyret på trods af store forskelle fra den jeg selv er vokset op
i, kan finde ligheder med min egen. Hvordan er iranerens værdigrundlag
i forhold til fx kærlighed og venskab?
lavere status?
Har lige haft den første oplevelse der kunne give et indtryg af
hvordan der bliver set bliver set på forholdet mellem mænd og kvinder.
Jesper og jeg stod i kø i noget nær en kebab-bod, og han bliver spurgt
hvad han vil have. "En falaffelsandwich med chilisovs." Hvad ville jeg
ha? "kebab uden chili"...og hvad ender man med? Jeg får da det samme
som Herren, som så til gengæld får lov til at betale det hele.
hvordan der bliver set bliver set på forholdet mellem mænd og kvinder.
Jesper og jeg stod i kø i noget nær en kebab-bod, og han bliver spurgt
hvad han vil have. "En falaffelsandwich med chilisovs." Hvad ville jeg
ha? "kebab uden chili"...og hvad ender man med? Jeg får da det samme
som Herren, som så til gengæld får lov til at betale det hele.
21.07
Vi startede dagen sent med at tage ud for at veksle penge. Varmen var
sindssyg så det var kun en lettelse at pengevekslingen, der foregik i
meget airconditionkolde bikse, varede ret længe. I udstillingsvinduet
(jaja udstillingsvinduet i valutabikse er da ikke noget at studse
over) viste en flot kollektion af danske sedler frem. Jeg vekslede til
ikke mindre end 1.160.000 rial. ...og havde brug for en trilebør for
at Slæbe alle de sedler hjem.
Havde morderligt svært ved at komme ind i samtalen med Jesper og en
ældre Herre. Kvinder (eller i der mindste deres jihab) skal ses - ikke
høres.
Vi satte kursen mod bazaren, men nåede aldrig så langt fordi vi gik
ned ad en slags handelsgade hvor vi fandt et sted at få noget at
spise. Fik en falafelsandwish med et eller andet uidentifiserbart
grønsagssnask med eddikesmag. Det smagte surt og spøgst og på ingen
måde som jeg nogensinde havde forestillet mig at iransk mad ville
smage. Desværre blev Karina syg af varmen og mig og Gwen gik med hende
tilbage til Mashad hotel. Jeg syntes varmen var meget styg, så det
passede mig fint at tilbringe eftermiddagen med læsning på værelset.
Om aftenen tog vi metroen til Nordteheran for at tage op på et bjerg
med noget der skulle forestille at være en forlystelsespark svarende
til Tivoli - men uden forlystelser. Hmmm. I metroen mødte vi en
hjælpsom kvinde, der insisterede på at følge os til endestationen og
derefter hjælpe med at finde en grøn minibus, der kunne tage os resten
af vejen.
'forlystelsesparken' var syret! Fyldt med lys og lamper og mere lys i
1001 ens boder (de solgte allesammen sådan noget syltet frugt eller
bærhalløj rullet ud i tynde fedtede plader, som smagte virkelig godt -
og lige til at få syreskader på tænderne af. Irans svar på Haribos
'bælter', så barerigtig frugt) og restaurenter der snoede sig langs en
bjergsti op og op og op ad bjerget. Og det blev virkelig ved og ved og
ved op. Det erfarede jeg da jeg efter 1/2 time formåede at blive væk
fra de andre og, i håb om at finde dem gik og klatrede op til det
begyndte at ynde ud både i boder, lys og andre besøgende. Havde
stoppet og et ganske kort øjeblik kigget på en mand, der tilberedte
grillspyd (kebab) med indmad. Da jeg kiggede op igen var de andre som
sunket i klippeunderlaget. Spurgte folk om de havde set en flok
europæere, men enten ku de ikke engelsk eller også havde de ikke ser
dem. Et ungt par sad og kissemissede (iranere kan også være
nyforelskede (så længe de bare også er gifte)) og de sagde de kun
havde set dem for foden af bjerget for en time siden. Jeg fortsatte
opad og et par forskellige venlige iranere fulgte mig på vej. Begyndte
efterhånden at undre mig over jeg ikke havde fundet dem, når jeg gik
så forholdsvis hurtigt og vi indtil forsvindingsnummeret havde
slentret af sted og givet os god tid. Spekulerede på om jeg på mystisk
vis skulle have overhalet dem på et tidspukt. Men der ver kun 1smal
sti.
Ud Af den blå luft indhentede det unge par mig og sagde at nu var det
bedre at jeg gik tilbage, for højere oppe var det ikke sikkert for mig
at gå. De var så søde og gik med mig hele vejen ned og ventede der
samwmen med mig med ideen om, at før eller siden ville de jo komme ned
når vi skulle hjemad.
Ærgrede mig over vi ikke have lavet det tjekketællesystem vi ellers
havde aftalt. Og så stod vi der og blomstrede og prøvede at sludre
lidt, hvilket dog kompliceredes lidt af engelskproblemer. Selvom det
var ubehageligt at være væk fra de andre og jeg på et tidspunkt
faktisk var noget utryg, var der alligevel noget ret fint ved den
oplevelse fordi det var vældig interessant at opleve den enorme
venlighed og hjælpsomhed fra de folk jeg talte med undervejs og især
de to der tog mig med ned og ventede sammen med mig. Er næsten ærgelig
over at jeg ikke kunne tale noget mere med dem.
Men så kom Kasper. Jubii hvilken lettelse. De havde sat sig ind på en
restaurant hvor tjeneren havde valgt at placere dem på den øverste
teresse uden udsyn til eller ' tilsyn' fra stien. De var efter et
stykke tid blevet enige om at ny havde jeg været rigeligt længe på
toilettet.
De havde fået noget lækker mad og jeg fik deres rester. Det var et
rigtig fedt sted. Vi sad på sådan nogen hævede firkanter med persiske
tæpper og puder. Måske hed de Day beds. Det er sådan nogen overdækkede
spise- og hænge ud/vandpiberygningsfirkant.
Da de havde spidst stod den på den bedste vandpibe jeg har smagt og
chay med kandis og dadler til og sådan nogle valnødder der (ved jeg
fra boderne på vej op) havde ligget i en eller anden lage så de
lignede konserverede hjerner.
Det var en fed oplevelse at opleve hvor de lokale lidt mere velstilede
iranere tager hen for at hygge sig og ha en god aften.
Vi startede dagen sent med at tage ud for at veksle penge. Varmen var
sindssyg så det var kun en lettelse at pengevekslingen, der foregik i
meget airconditionkolde bikse, varede ret længe. I udstillingsvinduet
(jaja udstillingsvinduet i valutabikse er da ikke noget at studse
over) viste en flot kollektion af danske sedler frem. Jeg vekslede til
ikke mindre end 1.160.000 rial. ...og havde brug for en trilebør for
at Slæbe alle de sedler hjem.
Havde morderligt svært ved at komme ind i samtalen med Jesper og en
ældre Herre. Kvinder (eller i der mindste deres jihab) skal ses - ikke
høres.
Vi satte kursen mod bazaren, men nåede aldrig så langt fordi vi gik
ned ad en slags handelsgade hvor vi fandt et sted at få noget at
spise. Fik en falafelsandwish med et eller andet uidentifiserbart
grønsagssnask med eddikesmag. Det smagte surt og spøgst og på ingen
måde som jeg nogensinde havde forestillet mig at iransk mad ville
smage. Desværre blev Karina syg af varmen og mig og Gwen gik med hende
tilbage til Mashad hotel. Jeg syntes varmen var meget styg, så det
passede mig fint at tilbringe eftermiddagen med læsning på værelset.
Om aftenen tog vi metroen til Nordteheran for at tage op på et bjerg
med noget der skulle forestille at være en forlystelsespark svarende
til Tivoli - men uden forlystelser. Hmmm. I metroen mødte vi en
hjælpsom kvinde, der insisterede på at følge os til endestationen og
derefter hjælpe med at finde en grøn minibus, der kunne tage os resten
af vejen.
'forlystelsesparken' var syret! Fyldt med lys og lamper og mere lys i
1001 ens boder (de solgte allesammen sådan noget syltet frugt eller
bærhalløj rullet ud i tynde fedtede plader, som smagte virkelig godt -
og lige til at få syreskader på tænderne af. Irans svar på Haribos
'bælter', så barerigtig frugt) og restaurenter der snoede sig langs en
bjergsti op og op og op ad bjerget. Og det blev virkelig ved og ved og
ved op. Det erfarede jeg da jeg efter 1/2 time formåede at blive væk
fra de andre og, i håb om at finde dem gik og klatrede op til det
begyndte at ynde ud både i boder, lys og andre besøgende. Havde
stoppet og et ganske kort øjeblik kigget på en mand, der tilberedte
grillspyd (kebab) med indmad. Da jeg kiggede op igen var de andre som
sunket i klippeunderlaget. Spurgte folk om de havde set en flok
europæere, men enten ku de ikke engelsk eller også havde de ikke ser
dem. Et ungt par sad og kissemissede (iranere kan også være
nyforelskede (så længe de bare også er gifte)) og de sagde de kun
havde set dem for foden af bjerget for en time siden. Jeg fortsatte
opad og et par forskellige venlige iranere fulgte mig på vej. Begyndte
efterhånden at undre mig over jeg ikke havde fundet dem, når jeg gik
så forholdsvis hurtigt og vi indtil forsvindingsnummeret havde
slentret af sted og givet os god tid. Spekulerede på om jeg på mystisk
vis skulle have overhalet dem på et tidspukt. Men der ver kun 1smal
sti.
Ud Af den blå luft indhentede det unge par mig og sagde at nu var det
bedre at jeg gik tilbage, for højere oppe var det ikke sikkert for mig
at gå. De var så søde og gik med mig hele vejen ned og ventede der
samwmen med mig med ideen om, at før eller siden ville de jo komme ned
når vi skulle hjemad.
Ærgrede mig over vi ikke have lavet det tjekketællesystem vi ellers
havde aftalt. Og så stod vi der og blomstrede og prøvede at sludre
lidt, hvilket dog kompliceredes lidt af engelskproblemer. Selvom det
var ubehageligt at være væk fra de andre og jeg på et tidspunkt
faktisk var noget utryg, var der alligevel noget ret fint ved den
oplevelse fordi det var vældig interessant at opleve den enorme
venlighed og hjælpsomhed fra de folk jeg talte med undervejs og især
de to der tog mig med ned og ventede sammen med mig. Er næsten ærgelig
over at jeg ikke kunne tale noget mere med dem.
Men så kom Kasper. Jubii hvilken lettelse. De havde sat sig ind på en
restaurant hvor tjeneren havde valgt at placere dem på den øverste
teresse uden udsyn til eller ' tilsyn' fra stien. De var efter et
stykke tid blevet enige om at ny havde jeg været rigeligt længe på
toilettet.
De havde fået noget lækker mad og jeg fik deres rester. Det var et
rigtig fedt sted. Vi sad på sådan nogen hævede firkanter med persiske
tæpper og puder. Måske hed de Day beds. Det er sådan nogen overdækkede
spise- og hænge ud/vandpiberygningsfirkant.
Da de havde spidst stod den på den bedste vandpibe jeg har smagt og
chay med kandis og dadler til og sådan nogle valnødder der (ved jeg
fra boderne på vej op) havde ligget i en eller anden lage så de
lignede konserverede hjerner.
Det var en fed oplevelse at opleve hvor de lokale lidt mere velstilede
iranere tager hen for at hygge sig og ha en god aften.
23.7.10
'Islamic cultural relation organisation' stod for vores vores program
i dag og skal også stå for det igen i morgen. De er en organisation
der arbejder for at andre lande skal synes godt om Iran og ikke ha
sådan et dårligt indtryk af landet. De har centre i alle mulige lande
i verden (dk er ikke et af disse) der arangerer kulturelle events med
samme formål. I dag har det været meget tydeligt at de ville gøre alt
for at gøre os glade og give os et godt indtryk af landet. Det var
faktisk helt ubehageligt fordi det blandt andet indebar at vi sprang
en masse mennesker over der stod i en meget lang kø. Det var dog
virkelig ingerresant at opleve hvad det er for en side af iran de
ønsker at vise frem. Organisationen er for det islamiske styre og de
ting vi skulle opleve bar selvfølgelig præg heraf.
Men bortset fra det var vi vist alle sammen enige om, at (Hvis jeg er heldig at finde noget internet på et tidspunkt kan det være I får fortsættelsen)
'Islamic cultural relation organisation' stod for vores vores program
i dag og skal også stå for det igen i morgen. De er en organisation
der arbejder for at andre lande skal synes godt om Iran og ikke ha
sådan et dårligt indtryk af landet. De har centre i alle mulige lande
i verden (dk er ikke et af disse) der arangerer kulturelle events med
samme formål. I dag har det været meget tydeligt at de ville gøre alt
for at gøre os glade og give os et godt indtryk af landet. Det var
faktisk helt ubehageligt fordi det blandt andet indebar at vi sprang
en masse mennesker over der stod i en meget lang kø. Det var dog
virkelig ingerresant at opleve hvad det er for en side af iran de
ønsker at vise frem. Organisationen er for det islamiske styre og de
ting vi skulle opleve bar selvfølgelig præg heraf.
Men bortset fra det var vi vist alle sammen enige om, at (Hvis jeg er heldig at finde noget internet på et tidspunkt kan det være I får fortsættelsen)
Abonner på:
Opslag (Atom)